Brokkehoved

Jeg var 31 år og vidste, at Kim Larsen ville tale med mig. Jeg vidste også, at han havde tænkt sig at diskutere DSB’s rygepolitik. Han ville harcelere i spalterne i statsbanernes eget passagermagasin. Det var derfor, vi fik interviewet tilbudt.

Det kunne ikke blive kedeligt, hvis jeg ellers gjorde mit hjemmearbejde. Så jeg læste op på manden, grundigt, og kunne konstatere, at alle bøger og de fleste artikler, var skrevet med ærefrygt – uden overhovedet at gå ham på klingen. Jeg tænkte, at det var noget, han ellers burde kunne tåle. Så jeg lagde en plan. Om hvornår vi skulle tale tobaksforbud, og hvad vi skulle forbi forinden. Det gjaldt om at bygge en spænding og noget spydigt op – i stedet for punktere resten af snakken ved at give ham afløb for tidligt.

Undervejs slog det mig, hvor nemt det ville blive at give teksten et særpræg. Den skulle bygge på Kim Larsens betoninger og tilbagevendende udtryk og ordvalg. Ingen talte som ham, så hvorfor ikke gøre ham hørbar på skrift?

Det viste sig, at Kim Larsen kunne lide at blive diskuteret med. Da han fik det lange interview til gennemsyn, forsøgte han end ikke at rette i noget. Han ømmede sig over sine bemærkninger om Steffen Brandt, men krævede ikke at få dem fjernet. Til gengæld gik han i rette med min ellers pænt velfungerende tegnsætning. Og fanden tage ham; den gamle skolelærer havde ret i de fleste af sine mange små blyants-anmærkninger. Så her rettede vi naturligvis ind.

Halvandet år efter, i efteråret 2011, hyrede Kim Larsens pladeselskab mig til at lave et fælles spørgsmål-svar-interview, så han slap for at stille op i pressen. Da vi var færdige, blev jeg stoppet i døråbningen med et helt klassisk og savpapirshæst “Hey!”
“Ja?” svarede jeg.
“Du ved godt, hvorfor jeg ringede efter dig igen, ik’?”
“Nej?”
“Fordi du har ordet i din magt.”
“Synes du det? Det er jeg glad for.”
“Ja, altså ikke, når du taler, men når du skriver, ik’!”

Portrætinterview med Kim Larsen
Ud&Se, april 2010
Fotograf: Tine Harden
AD’er: Torsten Høgh Rasmussen
Redaktør: Andreas Fugl Thøgersen